
Ledig?
Hvis du bliver ledig, og er fyldt 50 år, kan du med fordel blive medlem i Senior Erhverv. I dette netværk har du sammen med andre i samme situation mulighed for at skabe dig selv og øvrige medlemmer et nyt job. I Senior Erhverv er selvaktivering og ”hjælp til selvhjælp” det bærende element i jobsøgningen. Du er med til at tilrettelægge aktiviteterne i foreningens arbejdsgrupper, og har stor indflydelse på aktivitetsniveauet.
Mere arbejdskraft til virksomheder
Mange virksomheder ser muligheder i rekruttering af nye medarbejdere blandt fleksible og erfarne seniorer. Det kan være seniorer, der ønsker job på helt sædvanlige vilkår på fuld tid, eller det kan være seniorer, der er parat til at yde en helt anden indsats et helt andet sted end hidtil. Og det kan være seniorer, der i kraft af viden og erfaring kan være til rådighed for sparring, coaching, konsulentbistand m.v.